balpe
balpe·koge| balpe | balpe·koge |
adj. _ med sideformerne bolpe·fuld, bilpe·fuld, bælpe·fuld. _ 1.sms.led: bal§p´ $Lild, Thyholm; bal·p´ $Havbro; belp´, bælp´ $Børglum; i øvrigt dominerer ´e´former i Vends, ´a´former i Han og Thy, ´æ´former i MVJy (spor. vsa. ´o´former) samt i SVJy.
[< balpe, bilpe, bælpe; 1.sms.led har antaget rent forstærkende karakter, så formerne nu (uanset deres oprindelse) dækker begge betydninger; spredt i Nord- og Vestjy]
1) (om beholder) = fyldt til randen (så væsken let kan skvulpe over). KBecker.UF.III.169.
2) (om person) = stærkt beruset (efter at have bælget i sig). AEsp.VO.I.110.
| balpe | balpe·koge |
| Sidens top | |