bal¡lere
Çballe¡rone| bal¡lere | Çballe¡rone |
Se også Çballe¡rone (verb.)
subst. _ 1.sms.led: balè´/ba¬è´ (K 4.6). _ 2.sms.led: *´ro·n, *´row·n alm.; ´ruw·n Vends. _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; *ba¡drå·wnèr SVJy.
[1618: alerune (= alarm) (AarbAarh.1950.48); jf. nedertysk ballerune; spor. afhjemlet; forældet]
(i forskellige børnelege) = dunk, slag, el. lign., uddelt som straf i takt til remse, hvori indgår det forvanskede ord balle¡rone; jf. DanmSanglege.332, SprKult.II.51, AEsp.VO.I.56. hvem der griner eller ler ¨ ska ha’ fir’ og tyve Balderowner. Ribe (Sgr.III.175). \ (også) = navn på leg, hvori der gives sådanne balleroner. *SJyMSkr.1929´30.181.
| bal¡lere | Çballe¡rone |
| Sidens top | |