Çbal¡ler
Ìballe¡rone| Çbal¡ler | Ìballe¡rone |
verb. _ ba¡li¶èr Thy´N; ba¡li·è MØJy. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).
[< middelnedertysk baleren (= danse); jf. rigsmål ballade; spredt i Thy´N og MØJy´N, spor. i øvrige Nordjy og Østjy´M]
= råbe op; larme; lave spektakel. seje det Tronnihoi hie aa spille Kwot aa balliere, mens di Kuen legger aa plahwes hjemm = sidder du her, dit tossehoved, og spiller kort og råber op, mens din kone ligger og plages hjemme. MØJy (JyUgeblad.II.398). PJæger.G.16+36. \ (hertil vel også:) *bal¡gi¿r = lave Halløj. *Lemvig´egnen. *balgjere = (lave) krumspring. *SØJy.
| Çbal¡ler | Ìballe¡rone |
| Sidens top | |