balk

Çbalke

Se også balk (subst.), Çbalke (verb.)

Ìbalke

verb. _ baÏk/baÏ·k/ÁbaÏ(·)k (K 1.5). _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).

 Næste betydning

1) = springe over (noget), sjuske (ved høst, såning, pløjning, harvning, maling, kalkning etc.) [< balk 6´8; HadsH (MØJy), Bjerre, ØSønJy´Ø, Als, spor. i Angel; se kort]

Tæt afhjemlet

¡And¶ès tæjèr èt ¡sto¶è ¡Skar, men han ¡bal·kè fo ¡möj¶è, han fær ¡í de ¡he·lè ¡mæ = Anders tager et stort ¨ Skår, men han balger for meget, han får ikke det hele med. HostrupD.II.1.29. Når alt det nysåede så dagens lys ¨ så blev det jo også åbenbaret, hvem der kunne så lige rækker, og om der var blevet balket. VRasm.GB.33. i må itt true, te han balke = I må ikke tro, at han kalker ujævnt. MartinNHansen.HF.17. \ (overført:) Det var dyrt at være Brudesvend; man skulde af med ¨ Brudegave, og desuden skulde der jo ofres til Præst og Degn, hvad vi somme Tider "balkede" (= skulkede) for. *HadsH (MØJy).

 Forrige betydning

2) i overførte betydninger.

2.1) (personligt) = klare sig. Talemaade: Han balker ikke ¨ Han bjerger sig godt, ¨ staaer sig, begaaer sig godt. *Ommers (Bjerregaard.ca.1810).

2.2) (upersonligt) = være i uorden; gå dårligt [spor. i MØJy og Bjerre] er der noget der balker? = er der noget i vejen? GjernH. de balket få ham = det slog fejl for ham. Bjerre.

balk	Çbalke
Sidens top