balje·skovl
Ìbalke| balje·skovl | Ìbalke |
subst. _ med sideformen balke. _ (l/Ï K 4.8:) bòlk NJy, Mors; bålk Him (dog bål·k ´V); balk Thy; baÏk Ommers, MØJy (± HadsH), SØJyÌ, SønderjyÇ; bal¶k Djurs mv. (K 1.2); bål§k MVJy, SVJy´N; bålk SVJy´S. _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; også bò÷lk Vends; bål§k(èr) SVJy´S, $Give; baϧk SØJy´V, $Vodder; baÏ·k $Agerskov, $Hostrup; også skrevet *bolk, *bulk(e)
\ Ìdog bålk ´NV; Çdog ÁbaÏ(·)k flere steder inden for TonalOmr (K 1.5).
[< olddansk bolk, delvis under indflydelse < nedertysk balken]
1) = træstok, bjælke.
1.1) = vandret træstok i redskab; præciserende kaldt harve·balk, hånd·balk, ledring·balk [spor. i SSlesv] balk = Træet, hvor Harvens (el. rivens) Tænder sidder i. Angel.
1.2) = bjælke, som er med til at bære stænget over loen (og som kan være anbragt over ladens alm. bjælkeniveau) [spor. afhjemlet] AEsp.VO.I.85 (jf. bjælke sammesteds). \ (hertil muligvis:) Hun (dvs. den kloge kone) saa ¨ op til Loftet, om Kærnen muligvis stod under en Bjælke, thi "du skal ikke sætte Holk (= beholder) under Bolk ¨!". *HPHansen.GD.I.30.
1.3) (spec., litt.:) læt jær no Ka’al fræ Bolk aa fræ Bænkk = let jer nu, karle, fra balk og fra bænke. *Hards.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = skillevæg, indervæg i bygning, opført af tømmer, mindre hyppigt af ubrændte sten [syn.: skær·væg, skær·værk]
2.1) = skillevæg mellem lo og korngulve, varierende fra knæ´ til skulderhøjde; præciserende kaldt lo·balk, lade·balk [Østjy (sydpå til Kolding, ± Samsø), NVJy, spredt i MVJy, spor. i SønJy´NØ; se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
I nyere lader findes sjældent bolk, men tidligere, da man tærskede med plejl og kastede kornet, var den nødvendig, for at kernerne ikke skulle ryge ind i gulvene. AEsp.VO.I.85. paa Siderne af Loen var der i 2 Alens Højde opsat ¨ "Balke"; under Bjælkerne var sat Støtter paa hvilke Balkerne var fæstet. Ommers. Man holdt på Loen med Vognen og "stak" Kornet over Bolki ind i Korngulvet. Vends. Aakj.FJ.167.
2.2) = skillevæg mellem heste´ el. kobåse, mellem svinestier, el. mellem sådanne staldafdelinger og laden; præciserende kaldt spil·balk hhv. svine·balk [Hards (±NV, ±S), spredt i Sall, spor. i Hards´S, Fjends, Him´SV, Ommers´V og SØJy´V; se kort]
 | Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
æ woni ær sproµèn øw¶èr æ bål§k = ornen er sprunget over balken. $Vroue. Foderloen og Høgulvet laa de fleste Steder tæt ved Stalden. Paa sine Steder var der ingen Balke mellem ¨ Hesten (kunne) da, hvis den slap løs, have det nemt med at faa sig en Mundfuld Hø. AarbSkive.1910.95.
2.3) = skillevæg el. ´mur i stuehuset, alm. helt til loftet; præciserende kaldt inder·balk, mellem·balk [Herning´egnen, spredt i øvrige Hards (±NØ), spor. i Fjends og Hards´NØ; se kort]
 | Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
NHegelahr.ca.1810. Paa den ene Side af Forstuen var Storstuen, paa den anden Side Dagligstuen, imellem disse Spisekammeret, skilt fra Forstuen ved en Balke. AarbSkive.1910.99. I æ Bol¶k (Skillerummet) ind mod æ Spi·sstaa·w (Opholdsstue) var indbygget en Klaa¶k (Bornholmer). HjermH.
2.4) = ganske lav skillevæg i døråbning; "højt dørtrin" [jf. ØMO.; kun to kilder fra Fjends] Med disse Ord løser han Koen, trækker hende over Bolker og Dørtræer ind i Loen. Aakj.FJ.167.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = jordvold mellem tørvegrave (el. mergelgrave); præciserende kaldt tørve·balk, mellem·balk [spredt i Nørrejy og SønJy´N] Bjerregaard.ca.1810. Når man (ved tørvegravning) kom ned til vandstanden, afsattes en bålk omkring hele graven (til at dæmme op for vandet, der havde samlet sig i ældre nabograve), først på en tørvs bredde, længere nede bredere. Blev balken stående, til bunden (af tørvelaget) var nået, prøvede graveren forsigtigt at tage af balken. Han. En opgravet eller pøtgravet (jf. pyt·grave) Tørvemose bestaaer tilsidst af lutter Balke. HDinsen.1826. de ¨ nægtede rent ud at blive paa Bunden et Sekund længere, da Bolken kunde skyde (= vælte) hvad Øjeblik, det skulde være. Aakj.VF.169. AarbThisted.1976.23. \ (spec., overført:) om isvold mellem søgevåge og fordybning til fangne fisk. *Hards (DF.XII.77). \ (også) = blok af tørvejord, udskåret i hele tørvebalkens længde [spor. i NJy og NØJy; syn.: bænk 3.1] Når man skulle skære tørv, afstak man en strimmel tørvejord ad gangen. Strimmelen kaldtes bolken, og dens bredde angav tørvenes længde. Him. AEsp.VO.I.85.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = vold som skel mellem marker [spor. afhjemlet; fortrinsvis i ældre kilder] (1707:) Gamle ren(´er) og bolke må ingen opbryde, uden hand har ager på begge sider. Rougsø (Vider.III.394). Paa Balkene lagdes gjerne de opsamlede Agerstene (= løssten fra markerne). NSamsø. Skjoldb.RF.IV.105+404f. \ (spec.:) om særlig høj lerbalk omkring have. *AarbAarh.1948.2.
Forrige betydning - Næste betydning
5) = forhøjning mellem hjulspor [spor. afhjemlet] Smale Veje med dybe Hjulspor og høje Balker i Midten hentyder paa mindre Færdsel og Samqvem mellem Beboerne (i det indre Jylland). Blich.X.53. Skjoldb.RF.IV.27. NPBjerreg.Jyder.11.
Forrige betydning - Næste betydning
6) = lav jordryg hen ad ager, fremkommet ved at ploven ikke har vendt al den pløjede jord ordentligt (dvs. ned i forrige fure); præciserende kaldt plov·balk [Djurs (±NV), MØJy (±N), SØJy´NØ og ´SØ, ØSønJy´Ø, spor. i øvrige Nørrejy (dog sj. i NVJy, Han og Him); se kort]
 | Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
hvis der toges for brede furer, således at plovjernet ikke skar igennem, og at furen ikke blev rigtig vendt, så blev der en balk. Ommers. Naar Ploven af en eller anden Grund gaar ovenud af Furen, og Pløjeren ¨ ikke gad rykke Ploven tilbage, bliver der (en) Balk, og ved Siden af denne en Lavning, som kan betegnes »Svinetrug. Him. \ sætte ¡balk(e) (af) = pløje så skødesløst, at der opstår en el. flere balke [spredt i MØJy] \ (også:) om den oversprungne (og altså upløjede) strimmel jord under volden [spredt i samme områder] \ (spec.) = ryg midt ned ad en ager, fremkommet ved pløjning gennem årene (jf. kaste ¡sammen) [spor. i Vends´S] Om en Ager i Marken, der gentagne Gange er pløjet ind mod Midten, saa den er bleven meget høj der, siger vi: "det er bleven en høj Baalk". BørglumH.
Forrige betydning - Næste betydning
7) = kam af længere stubbe på grænsen mellem to skår, fremkommet ved ukyndig el. skødesløs brug af leen under høst el. slæt; mere præcist (og i ´V helt dominerende) kaldt skår·balk [MVJy (±NV), MØJy (±N), Sydjy´N, spor. i øvrige Midt- og Sydjy samt SønJy´N og ´Ø; se kort]
 | Tæt afhjemlet |
hañ fo¡ste¿è ¡it å søk mæ ¡lo¿rèt å så blywèr èt jo baÏkè = han forstår ikke at synke med låret (på leen, jf. lår x), og så bliver der jo balker. $Hundslund. Æ Mand (dvs. husbond) han ka åller tol (= aldrig tåle) Bålk i æ Skår. SStef.JA.51. Lidegaard.BK.69. Frifelt.L.18. \ faste forb.: sætte (skår)balk(e) = bruge leen, så der fremkommer balke af førnævnte art [spredt afhjemlet] _ slå i balk = d.s. *$Voldby. \ (overført) = kam af græs, hvor to »tøjrslag ikke når helt sammen. *Him. *AlbDam.MM.91.
Forrige betydning - Næste betydning
8) = strimmel el. plet på mark, som er oversprunget ved såning, harvning, tromling etc.; præciserende kaldt harve·balk, sæde·balk, så·balk [vel videreudvikling af betydning 6; Djurs (±NV), MØJy (±N), SØJy´NØ og ´SØ, ØSønJy´Ø, spor. i øvrige Nørrejy (dog sj. i NVJy, Han og Him); se kort]
 | Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
at giøre en Balk siges om Saamanden, som springer en Plet over i Saaningen. Hansteen.ca.1825. (en) balk (fremkommer) ¨ hvor to harvedræt ikke har ramt hinanden. MØJy. HostrupD.II.1.29f. \ (i videre betydning) = stribe, der er oversprunget ved kalkning, hvidtning, maling etc.; "helligdag" [spor. i samme områder]
Forrige betydning - Næste betydning
9) = lav langagtig forhøjning i terrænet; lille skrænt; dynge (af jord, sand, sne etc.) [spredt i Han, Thy og Hards´NV, spor. i øvrige Jyll] \ (hertil vel:) balk = lille skrænt i marsken dannet af kystens brænding. *Mandø. \ (hertil måske også, jf. Çbalde:) balk eller wrald (jf. vralle x), betegnelsen for en forhøjning i fjordbunden, sand´ eller grusrevle. *Thy.
Forrige betydning - Næste betydning
10) = skybanke; præciserende kaldt sky·balk, torden·balk [vel dannet i tilslutning til betydning 9; spor. i Vestjy og VSønJy; syn.: Ìbakke 4, Ìbanke 6] balk, en sky på himlen; der sidder en slem balk i vesten. VSønJy.
11) (overført:) (det er der) ingen balk ved/for = nok el. rigeligt af; intet til hinder for [vel < betydning 2´4; spor. i Him´V]
| balje·skovl | Ìbalke |
| Sidens top | |