![]() | ![]() |
verb. _ med sideformen bagse. _ baks/ba÷ks (K 1.8) alm.; også ba©s spor. i Nørrejy (± NJy). _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) alm.; bakst Vends (vsa. ´è), Læsø.
[< rigsmål el. < nedertysk baksen]
1) = mase, anstrenge sig; især i forb. bakse med noget [spredt afhjemlet] en mot bags nøj mæ¶ e fuer å fo e te¶ e å søk¶ = man måtte bakse noget med det (dvs. lysgarn) for at få det til at synke (når man støbte lys). Sall.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = magte, klare [spor. afhjemlet] ka do baks èt = kan du bakse det, dvs. magte det. SØJy.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = have samleje med [forældet] *Ommers (Vistoft.ca.1825). *Østjy (F.).
4) bakses = prøve kræfter med hinanden; slås [spor. afhjemlet] Lars.Ordb.9.
![]() | ![]() |
Sidens top |