Çbakke¡larres
bakke·line| Çbakke¡larres | bakke·line |
verb. _ kun i sideformerne bakke¡lejre, barke¡lejre. _ ptc.: *bakkelejret Fanø. _ inf. passiv: barkèlæj·rès $Agger.
[< frisisk el. hollandsk bakkeleien (= stride(s), kæmpe); opr. < malajisk bakalahi (= d.s.); vel indlånt fra fiskersprog; kun anførte steder]
= plage, prygle. do sku¬ barkèlæj·rès = du skulle have en dragt prygl. $Agger. \ (hertil muligvis:) mens a lo ud o æ dyw å dejset å bakeliret, fæk a jen stureste tosk o æ krog = mens jeg lå ude på det dybe vand og dejsede (jf. dejse 4) og "bakkelerede" (?), fik jeg en meget stor torsk på krogen. *ØH.1970.100. \ (hertil:) barke¡leje = sammenstød, karambolage. dæ ¡wa jo fi ¡stø§kèr (= en fire stykker) ¨ dæ wa komèn i barkè¡lÉj· mæ è Òw·ri©heÛ (efter at have fjernet strandingsgods). *HundborgH (Thy).
| Çbakke¡larres | bakke·line |
| Sidens top | |