bag·efter
bage·højtid| bag·efter | bage·højtid |
subst. _ afvigende udtale (med tryksvagt 2.sms.led): ¡bak®(h)us/Ábak®(h)usÌ (K 1.9) ØSønJy´Ø, Als; ¡ba·ch®hus/Ába·ch®hus (K 1.9) øvrige Sønderjy.
\ Ìspor. ¡bach®hus hhv. Ábach®hus; ofte skrevet *backhus, bakkus
[formen bak(h)us vel < nedertysk backhuus; Sønderjy´Ø og ´S, spor. i øvrige Sønderjy samt i Nørrejy (±NV, ± Djurs), her fortrinsvis i ældre kilder; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
= rum, hvor bageovnen står (og som i reglen også anvendes til forskellige bryggersfunktioner); i Sønderjy´NØ ligger bagehuset i stuehuset ved siden af køkkenet (og er alternativ til et fritliggende »ovnhus), i det øvrige område er bagehuset opr. indrettet i et udhus (svarende til el. tillige benævnt »ovn·hus); på Als og Sundeved ses bagehuset undertiden sammenbygget med andre udhuse (og formen Ába·chhus kan da folkeetymologisk opfattes som bag·hus, bagre·hus, jf. nedertysk acterhuus); jf. Ord&Sag.1981.25ff. I mit Hjem laa der de første Aar, jeg mindes, et "Bagehus" ude i Toften (jf. toft x)¨ Men ved en Ombygning ¨ blev dette flyttet ind i Stuehuset. Him. ARasm.HylkeS.80. Der findes ikke mange bagehuse mere ¨ her på egnen var (de) at finde næsten ved hvert hus og gård. De lå som regel i en vis afstand fra de øvrige bygninger af hensyn til brandfaren. Nogle steder fungerede de tillige som en slags bryggers, og de kunne være ret store, så de også indeholdt plads til brændsel og måske en svinesti. ÅrsskrGråsten.1986.40f. 1856 bøgt di et Stænderhus o (= byggede de et bindingsværkshus på) 6 Fag te Bakhus, Brændsel, Hønshus aa Hoglai (= »huggelade) ¨ I e Bakhus bløv der bagt, bygt, hiet, braat (= bagt, vasket, brygget, brødet hør), og min Mor har ogsaa fortalt om at lave Brændevin. Als (jf. BovMus.1986.30ff.).
| bag·efter | bage·højtid |
| Sidens top | |