baffe

Çbag

Se også Çbag (subst.), Èbag (præp.), ¢bag (adv.), £bag´ (sms.led)

Ìbag

subst. _ ba¿© NJy, Him, Fjends; ba© Djurs; bå¿© NVJy, Hards. _ genus: fk. alm.; mask. NØVends og Djurs (K 7.2).

 Næste betydning

1) = ryg [spor. i Nørrej; fortrinsvis i ældre kilder] a ka nåk bær ed, nær a får ed o mi Båg = jeg kan nok bære det, når jeg får det på min ryg. Hards. \ faste forb.: sige noget på éns bag = bagtale én. *Vends (Melsen.1811). _ have noget på bagen = have noget bag sig, have passeret noget [spor. i NVJy og Hards´N] når wi har kjör·mis po æ bå¿©, så liñèr èÛ a¬·ti jæn¶ tí po æ då¿ = når vi har passeret kyndelmisse, så linder det altid (på vejret) én gang om dagen. Thy.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = bagdel, ende [spredt i Nørrejy, spor. i Sønderjy; yngre dialekt; syn.: Ìast 1, røv] By di Baag te æ Bænk = sæt dig. Thyreg.UF.210. Kok.Ordspr.107.

 Forrige betydning

3) = bagside, yderside [spor. i NJy og Vestjy] Hun taar hinne Ywn mæ æ Båeg å æ Håend = hun tørrede sine øjne med bagen af hånden. SStef.S.12. (talemåde:) Vel I mÉ, så se åpå, sò drÉngi, haj vÉñtj bagi å skiÉn te atvæ¬engÉn = vil I med, så sid på, sagde drengen, han vendte bagen af skeen til ærtevællingen. Grønb.Opt.245. \ (også) = stump side af skærende redskab, fx leblad, økse [spor. afhjemlet]

baffe	Çbag
Sidens top