Èbad

Ìbade

baddel

adj. _ *baÛ¶èl Him (F.).

[af uvis opr.; forældet]

= fed; godt ved magt. (om dyr:) *Him (Krist.JyA.T.VI.326). *Varde (Tøxen.1698). (om mennesker:) Barnet er saa baddel paa kroppen ¨ saa baddel at det skin (= skinner). *SVJy (Anchersen.ca.1700).

Èbad	Ìbade
Sidens top