bøvl	bøvle·basse

bøvle

verb. _ (l/Ï K 4.8:) böw·l alm. i Nørrejy; bÒw·l Vends (i ´N vsa. böw·l); bøw·l Han, Thy, Hards, $Voldby; bæw·Ï SØJy (med tilgrænsende sogne af SVJy); böw·Ï/bæw·Ï (K 2.8) alm. i SønJy (med acc.2 i TonalOmr, jf. K 1.3); *baw·l Åbenrå. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´t alm.; ´et (K 6.1) SØJy, MØJy (vsa. ´t), ØSønJy (± Sundeved), $Voldby; böwè¬ SVJy (spor. vsa. ´et).

 Næste betydning

1) = slide, mase, klø på (med vanskeligt arbejde, under vanskelige forhold; også med et besværligt dyr el. menneske); ofte med bibetydning af, at indsatsen er langsom el. klodset og ikke fører til ret meget; især i forb. bøvle med/ved [MØJy´S, Sydjy (±SØ), VSønJy (med tilgrænsende dele af ØSønJy); spredt på Als, spor. i øvrige Jyll; se kort; syn.: Ìbødle 1, Çbønsle 2, mosle x, pøle x, struddie x, strannie x, stronnike x, stronnise x]

Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet

Mi Huese æ sænde ¨ Ja, de ka a missel si ¨ de æ sgu it saa sæe, næe do ska go aa bewel i di slobbere Træskustøwel fra Muen te Auten = mine strømper er sønder (dvs. i stykker) _ ja, det kan jeg minsandten se, det er sgu ikke så sært, når du skal gå og slide i de slubrende træskostøvler fra morgen til aften. Elkjær.JH.19. han gor å böwlè mæ hans ¡sy·©ªdom¶ = han går og trækkes med sin sygdom. $Give. E Hjoorddreng bøwlet mæ en Flok Foer = hyrdedrengen tumlede med en flok får. ABerntsen.M.20. Vodèn ¡ær¶ èt, do ¡stæ¶èr å ¡böw·lèr. La ¡mæ kom ¡te = Hvordan er det, du står og bærer dig ubehjælpsomt ad. Lad mig komme til. HostrupD.II.1.73. _ (med objekt:) så sat di hå·lèn li·© i væj¶rèÛ å ren te, å ku i fo tyrhæ¶lèn böwlt åp, så to fanèn ve¶Ûèm = så satte de (dvs. køerne, når de hørte bremser) halen lige i vejret og rendte til, og kunne de få »tøjrehælen arbejdet op, så tog fanden ved dem. NPBjerreg.ÅOmmers.68. di æ ¡ve å ªböwl e Ásæk ¡a· e ¡vu·n = de er ved at mase med at få sækkene af vognen. $Felsted. _ (upersonligt:) anne di e så no·ren te e bøvle å blyv færre me dem = andre er så ubeslutsomme, at det bøvler (dvs. er vanskeligt) at blive færdig med dem. Haderslev. \ i tryktabsforb.: bøvle ¡på = d.s. [spredt i udbredelsesområdet] De æ grovv vo han bøvler o mæ æ arbe = det er "grusomt", som han klør på med arbejdet. SVJy. Det er en noget tvivlsom Ros, naar der siges ¨: "Det er da feit, som du bøvler paa" ¨ trods al din ihærdige Flid er det dog Kludder. Als. _ bøvle sig i¡gennem = overvinde vanskelighederne (ved slid, evt. også med en god portion held) [spor. i udbredelsesområdet] vi måt bæwèÏ wos i¡gjæm¶èÏ mæ¿èt. $Jelling. \ (også) = gå på en klodset måde. Soren gjorde stift omkring og bøvlede over Gaarden mod Gangdøren. *Aakj.B.160. \ (spec., overført:) få af·bøvlet = blive færdig med lange og vanskelige forhandlinger [spor. i ØSønJy]

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = ordne, mingelere [spor. afhjemlet] Æ Handelsfolk, di kan aaltier bewel omkring o fo hwerander hjaalpen teræt, enten o den jen Maaed eller o den anden = handelsfolkene, de kan altid "mingelere om" og få hverandre hjulpet til rette (når én er gået fallit), enten på den ene eller anden måde. JJacobsen.T.II.10. \ (hertil muligvis:) å böw·l mæ æ röw = lege med Ræven. $Agerskov.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

3) = genere, påføre besvær; prygle, slå [vel < betydning 1; spor. afhjemlet] di bÒw·lèr po ¡hwåraçjèr = de bor for tæt el. for mange, så der opstår gnidninger. Vends. æ ska bøwl dæ! Jeg skal ordne dig! Thy. vi bøwlet jo løs o æ tysker de bæst, vi kunn = vi slog jo løs på tyskerne så godt vi kunne (under 1864´krigen). Frifelt.SG.74. \ (også, især i passiv el. med anden markering for gensidighed) = slås, strides. Drengene ligger rundt omkring paa Legepladsen og bøvler = prøver Kræfter. *Hards. Næ· löw¶n ska böw·les ræt mæ sand· = når løgn ret (dvs. for alvor) skal strides med sandhed. *NPBjerreg.D.9.

 Forrige betydning

4) = vrøvle; svire; skalte og valte (el. lign.) [spredt i Vends´N; syn.: bavle 1´2] haç j wrÒw·lèr å bÒw·lèr ò¬teµ¶ hæn, nÉ¿r haçj æ fu¬¶ = han vrøvler og bøvler alting hen, når han er fuld. F.III.1102. paµèl å drek ¨ å bÒw·l = »pangle og drikke og bøvle. $Hellum. haçj haçjler å bøwler, haçj bøwler åmkreµ, huns haçj ka = han handler og bøvler (jf. handle 3), han bøvler omkring, som han kan. Vends (Røjkjær.Opt.). ACAnd.SU.96.

bøvl	bøvle·basse
Sidens top