bøs
bøsning| bøs | bøsning |
subst. _ bøskèn _ genus: fk.
[muligvis < nedertysk burs(en) (= knøs, fyr), med diminutivendelsen ´ken; spor. i SVJy og Sønderjy´NV]
= aparte el. frastødende mand; brugt som skældsord. en sæ¿r bøskèn = en snorrig person. $Darum. han æ æn se’er slowster, ja ræt æn bøsken, a ka et li ham = han er en sær »slovster, ja en rigtig bøsken, jeg kan ikke lide ham. SVJy. (også:) om Dyr som ere meget arrige og uregjerlige: Sikke nover Bøtskener. *ØSønJy.
| bøs | bøsning |
| Sidens top | |