Çbørste
¢børste| Çbørste | ¢børste |
Se også Ìbørste (subst.), Çbørste (subst.), ¢børste (verb.)
subst. _ bøst/Ábøst (K 1.9) alm. (spor. også optegnet med ´ö´). _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2).
[spredt afhjemlet]
= løsarbejder (ansat som daglejer ved fx høstarbejde på herregård, el. ansat ved større anlægsarbejder som jernbane´ og høfdebygning). EAnd.KM.30f. der war månner swænsker imÉ·l di bøster, der utÒÒr Goorbo Søø¶ = der var mange svenskere imellem de børster, der udtørrede Gårdbo Sø. AEsp.VO. da der sku slaas hyjk (= hø) fæk di fat i et par bøster fra Aalbor te aa hjelp te. Him´NV. Di wa stålt øwer å wær frij. Di wa børster, å wa stålt øwer it å wær kåel = de var stolte over at være frie; de var børster og var stolte over ikke at være karle. MØJy. \ (også) = rå (fordrukken) landevejsridder, vagabond [spor. afhjemlet] \ (også) = kåd person, der vover det værste; person som har godt tag på noget [spor. i SønJy´S] Law ¡Mar·n ¨ skuld ¡úèr å è ¡Mark å ¡mål·k, vår e ¡Mål·kspand· ¡í å ¡find·, ¡dæm· haj ¡Mekèl ¡pot, ¡dænd ¡Bøst. Mæn ¡Mar·n vår ¡å en Bøst: law ¡Mekèl ¨ lo·j sæ i e ¡S浶, ¡lo·j dær en ¡sto¶è ¡væj·sèn ¡Tisèl ondèr e ¡Ble¶ = da Maren skulle ud på marken for at malke, var malkespandene ikke at finde; dem havde Mikkel gemt, den frække fyr; men Maren var også en filur: da Mikkel lagde sig i sengen, lå der en stor vissen tidsel under lagenet. HostrupD.II.1.71. Han ær èn ¡Bøst te å ræt en ¡Jaw·thund ¡a¶ = han er en børste (dvs. dygtig) til at rette en jagthund af. HostrupD.II.1.72.
| Çbørste | ¢børste |
| Sidens top | |