Ìbønsle
bønsle·værk| Ìbønsle | bønsle·værk |
Se også Ìbønsle (verb.)
verb. _ (l/Ï K 4.8:) bønsèl alm.; bøñsèl $Tvis. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) alm.; *bøn¶slè SSamsø.
[vel beslægtet med Çbønse]
1) = prygle, slå løs på [spor. i MØJy´S] HBrøchner.ca.1810. $Gosmer. \ (hertil formentlig også, med trykfejl:) Oll vi meni Soldate tøt godt, te vi ku ha bøuselet Tyskeren noi mie = alle vi menige soldater syntes godt, at vi kunne have givet tyskerne nogle flere hug. *JyUgeblad.II.45.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = tumle, mase med noget (uden fremgang) [Thy´S, Hards´NV, spredt i Midtjy´Ø, spor. i øvrige Nørrejy; se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
bönsel ¨ = giøre sig megen og stundom forgieves Umage. Østjy (Blich., citeret efter Molb.679). han bønsler mæer (= med det), men det blyver ingenting til. Hards. de va et stue bont pind do komme mæ, men som do goe aa bønsle mæ et = det var et stort bundt pinde, du kommer med, men som du (da) går og bønsler med det. VLisbjergH. \ (også) = få bugt med, få magt over [spor. i MØJy, desuden SSamsø] Hun smed ’em a sæ, saa de fløw o fald meld hveranner, men de fæk hind allywal bønslet nier = hun smed dem af sig, så de fløj og faldt mellem hinanden, men de fik hende alligevel bønslet ned. KrJens.JF.43.
3) = arbejde uden fagkundskab, fuske; kludre med noget [spor. i Hards´NV]
| Ìbønsle | bønsle·værk |
| Sidens top | |