bønsendesÇbønsle

Se også Çbønsle (verb.)

Ìbønsle

verb. _ (l/Ï K 4.8:) bønsèl alm.; bøn·sèl $Voldby; (passiv) beñ·slès Mols. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) alm.; (ptc.) bøn¶sÏè $SSamsø.

[< Ìbønse; MØJy´NØ, Djurs´V, NØDjurs, SSamsø; se kort]

Tæt afhjemlet

= reparere kar, vognhjul etc. ved at lægge det i vand. så war di benslèÛ sagde man om utætte kar, når de havde været i tørvegraven. $Tved. når det blev tört om sommeren, var gòòjkja¿re (= gadekæret) undertiden fuldt af vogne, der stod og skulde "bönsles". Samsø (Sgr.X.144).

bønsendesÇbønsle
Sidens top