Ìbønse

bønse·klods

Se også Ìbønse (verb.)

Çbønse

verb. _ med sideformen pønse. _ udtales alm. som »Ìbønse; også pøn(·)s Bjerre.

[beslægtet med punse x]

 Næste betydning

1) = puffe med hovedet; stange (især om kalv, ged, lam og vædder) [SØJy´M, spor. i Bjerre; se kort]

Tæt afhjemlet

Det skulde du bare vove at byde min Kone! sa’e han, Manden, til Vædderen, da den bønsed’ ham over Ende. JSkytte.Fæ.161. pøns (siges) om lam, som støder (hovedet) op imod moderens yver for at få mælken til at komme. Bjerre. æ kall bønses _ de kan nemlig godt bønses, før de har horn. TørrildH.

 Forrige betydning

2) = med knyttet næve puffe skindet løs på slagtet dyr [spor. i SØJy; syn.: buddie 1]

Ìbønse	bønse·klods
Sidens top