ÇbønsÇbønse

Se også Çbønse (verb.)

Ìbønse

verb. _ med sideformen pønse. _ bøns/bøn·s/bø÷ns (K 1.7) alm. (spor. vsa. böns, bön·s etc.); bens $Tved; bøñ·s $Tvis; *byndse Skagen; *pøns spor. i Him. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´t alm. (ptc. dog bøn¶st, bön¶st Han (F.), Sall, $Vorning, $Vejrum); ´et (K 6.1) $Tved.

[jf. ODS.]

 Næste betydning

1) = udvide sig pga. fugt [spor. i Nord- og Midtjy; syn.: trunde] a ka entj lò·p wejje, de er wes bø·nst = jeg kan ikke lukke vinduet op, det er vist "bønset", dvs. træet i ramme og karm har udvidet sig på gr. af fugtighed. AEsp.VO. De havde træhjul uden beslag på deres vogne og skulde have dem i vand hver aften, for at de kunne bønses om natten. Hards´NØ (Krist.JyF.VIII.115).

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = gøre kar, tønde etc. tæt ved at lægge det i vand eller hælde vand i det, så stavene udvider sig [Nordjy (dog kun spredt i Sall), spredt i Hards´NØ, Fjends´N og Ommers, spor. i øvrige Midtjy; se kort]

Tæt afhjemlet
Spredt afhjemlet

Olavius.Schagen.372. Ude i dammen stod to pæle, den ene højere end den anden. Om sommeren blev der lagt et langt bræt fra bredden ud til dem, og ad det trillede man ting som ajletönder og kar ud i dammen, når det skulle "bönses". Fataburen.1973.35. æ kå¿r æ så gistèn, dæn træµèr te¶ å blyw bøn·st = karret er så utæt, det trænger til at blive bønset. $Erslev. \ (også) = tætne et kar ved at banke gjordene højere op [spor. i Nord- og Midtjy] at "bønse" er at stramme Gjorderne om et Kar, ved med en Bønseklods og en Hammer at drive dem nærmere sammen. MØJy. \ (også) = tætne et kar ved at stoppe hamp i revnerne mellem stavene. *$Hurup.

 Forrige betydning

3) = reparere huller i en mur [spor. i Vends´MV] når man skal bønse hullerne i en gammel væg, skal der først ler og cement i og derefter børstes over med vand. BørglumH. \ (hertil muligvis:) banke ens Rygstykker for Spøg med Haanden; a ska bøns dæ, siger Pigen, naar hun for Spøg giver Karlen nogle velvillige Bank paa Ryggen. *Vends (Lars.Ordb.33).

ÇbønsÇbønse
Sidens top