![]() | ![]() |
Se også Ìbønne (subst.)
verb. _ præt.: *bønne
[< bøn; spor. i Hards og SVJy]
= nedkalde velsignelse over; prise. Da Kirsten (en tiggerkone) saa havde faaet sin Almisse, ja sårn som hun bön·e mæ nij¶r _ så gu¶e, som a wa ve hind (= ja, sådan som hun priste mig, så god som jeg var ved hende), sagde Fortælleren. HPHansen.FB.16.
![]() | ![]() |
Sidens top |