bøjle
bøjle·benet| bøjle | bøjle·benet |
subst.
[spor. i Midt- Syd- og Sønderjy; syn.: bøjle·stol]
= »agestol forsynet med bøjet ryg´ og sidestød. til kassevognen ¨ i 1850’erne ¨ brugtes bøjleagestol, dvs., at der paa agebrættet bag til og ved enderne var anbragt opstandere og paa dem en to til tre tommer bred bøjle, som gav rygstød. Kvist.Veerst.247. AarbHards.1914.61. En Gang havde han tilladt sig at købe en ny Stadsvogn ¨ det var kun en tostellet Kassevogn; men saa havde han faaet Bøjle´Agestole med Messing´Knapper, og det stak Folk i Øjnene. SJyAarb.1944.143.
| bøjle | bøjle·benet |
| Sidens top | |