Ìbøje

Èbøje

Se også Ìbøje (subst.), Èbøje (verb.)

Çbøje

subst. _ *bø·j, *bå·j SVJy; *Boye SVJy (JesRel.1743); böj(·) Fanø, Mandø. _ genus: fk. _ plur.: böjèr Mandø.

[muligvis < frisisk boi (= dreng); spor. i SVJy, desuden Mandø]

= onkel. TerpagerÇ.ca.1700. Mi Jens Bøj ær føj ve æ fuld moen (= min onkel Jens er født ved fuldmåne), dvs. han er så rundhåndet. Fanø.

Ìbøje	Èbøje
Sidens top