Çbøfbøfle

bøffel

subst. _ (l/Ï K 4.8:) bøfèl alm.; befèÏ $Tved. _ genus: fk. alm.; fem. Vends; mask. $Tved. _ plur.: ´er (K 6.2).

= grov, ubehøvlet person. TerpagerÇ.ca.1700. nær æ gall kømer øwer ham saa æ han æn bøfel = når vreden kommer over ham, så er han en bøffel. SVJy. \ (også) = kraftig, stærk person. hañ ¡wow¶sèr gåt, de ær eñ ¡hi¶èÏ befèÏ = han vokser godt, det er en hel bøffel. *$Tved.

Çbøfbøfle
Sidens top