bøddelsk

bøddel·stærk

bøddel·stykke

subst.

[< Ìbøddel 1; spredt i Djurs´N, spor. i øvrige Nørrejy; syn.: bane·stykke]

= det stykke hals´ el. nakkekød, hvor et dyr stikkes ved slagtning. (overtro:) Man maatte ikke lade Karlene spise det Stykke, saa vilde de slaa deres tilkommende Kone. MØJy.

bøddelsk	bøddel·stærk
Sidens top