Çbøddel
bøddel·stykke| Çbøddel | bøddel·stykke |
adj. _ med sideformen bøddels (i betydning 4). _ (Û/j/r K 4.1; l/Ï K 4.8:) bøÛ¶èlsk, bør¶èlsk etc. Nørrejy; *bølsk, *bøelsk Vends; også *bølsk Mors; *børlsk MVJy; bøÛ¶èls SVJy.
[< Ìbøddel el. Ìbødle 1; sideformen egl. genitiv af Ìbøddel]
1) = voldsom; hårdhændet, brutal [spor. i Vends, MVJy og på Mors] det er jo da ogsaa en grov (= meget) bøddelsk Maade at tage sig selv tilrette paa, saadan ligefrem at slaa En til Krøbling for alle sine Levedage. Fjends (JySt.113). Æ Gal· kam op i ham, han flöw i flent, bløw hi¶el bø¶lsk = vreden kom op i ham, han fløj i flint, blev helt voldsom. Mors. (spec., om arbejdsmåde mv.:) (han) tager "børlsk" ved (= tager voldsomt fat), gaar paa med krum Hals. Fjends. \ (spec.:) løbe bøddelsk = løbe i »bølested. *MorsNH.
Forrige betydning - Næste betydning
2) (som adv.) = meget stærk, voldsom, om smerte. Gjow de et undt? Jow, saa møj bøddelsk, men a ¨ skrirg ett udden jen Gaang = gjorde det ikke ondt (at få et par tænder "brækket" ud hos smeden)? _ jo, noget så voldsomt, men jeg skreg kun én gang. *Fjends (VilbMøll.PS.I.50).
3) = besværlig, slidsom, om arbejde mv. [Hards, spredt i NVJy, Sall, Fjends og SVJy´N, spor. i Him´V, MØJy´N, Djurs´N og Bjerre; se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
no bøÛ¶èlsk ar·beÛ = (noget) anstrengende Arbejd. $Lødderup. (han) slider bøddelsk ved (= med) det. Skyum.M.39.
| Çbøddel | bøddel·stykke |
| Sidens top | |