bævs·kalv

Ìbøddel

bævver

subst. _ bev¶èr MVJy, SVJy. _ plur.: (betydning 3) *bævrere FrøsH (SønJy´N).

 Næste betydning

1) = »bævreesp (en art poppeltræ); jf. JLange.ODP.II.318 [< bævre 1] *SkodborgH (Hards).

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = slimet masse [formentlig < bævre 1; syn.: blævver 2] (tøjstykket var efter at være tabt i mosen) öwebesat mæ nöj lisom snat hæje bev¶èr = overbesat med noget ligesom snot eller bævver. *Fjends (Krist.JyF.IX.197). \ (hertil:) bev¶èr (er fx) gelé ved kogt fisk. *Sall (F.).

 Forrige betydning

3) = rysten, rystetur (pga. skræk el. kulde) [< bævre 2] _ kun i flg. faste forb.: fare i ¡bævver = fare sammen, begynde at ryste (af skræk). di anner for i Bæv¶er å Skræk. *Hards (PæØwles.JyVV.54). \ (hertil, muligvis med ordspil på rigsmål bæver:) gribe en bævver, fange bævvere = ryste af kulde [syn.: bævre·fugl, bævring] man sender en rigtig kold vinteraften en ud med en fork, for at ¨ gri·v èn bev¶èr ¨ når den kommer forbi; såsnart han kommer ind, rystende af kulde, har han fanget den. *GørdingH (SVJy; F.). *FrøsH (SønJy´N).

bævs·kalv	Ìbøddel
Sidens top