bævre·skoldebævs

bævring

subst. _ (»´ing:) bevèrèµ $Vroue. _ genus: fk. _ plur.: *bif(f)ringe SønJy´S.

[< bævre 2]

= rysten, rystelse. dær kam en ¨ bevèrèµ øw¶èr hiñ sö¶èn te æ sæñ¶ bevèr· oñ¶èr hiñ = der kom en rystelse over hende, så sengen rystede under hende. *$Vroue. \ fange bævringer = få kuldegysninger [syn.: bævver 3, bævre·fugl] (om streng kulde:) de e et Væ·e, vo en regte kan fang Bifringe = det er et vejr, hvor man rigtig kan få kuldegys. *Sundeved. *SønJy (SAndr.JBE.41).

bævre·skoldebævs
Sidens top