subst.
[< skolde x; syn.: bævre·esk, bævre·esp]
= rigsm. (en art poppeltræ); jf. JLange.ODP.II.318. de mange ¨ bevverskolld (dvs. bævreaspe). *Sall (Krist.DS.IV.148).
bævre·ryste
bævringbævre·rystebævringbævre·rystebævring