bævre
bævre·esp| bævre | bævre·esp |
subst. _ med yngre sideform bævre·ask. _ afvigende udtale: også ¡bebèªresk HadsH (MØJy); ¡bevèªræsch $Fjolde; også *bæfferesk, *´isk, *beff(e)resk, *´isk, *biffresk SønJy.
[MØJy´S, ØSønJy, Als, SSlesv, spredt i LBælt´N, spor. i øvrige Østjy, i MVJy´Ø og SVJy´S; se kort; syn.: Ìblinger, bævver 1]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
= bævreesp (en art poppeltræ); jf. JLange.ODP.II.318. (om) Ábefèresk (siges:) de må væ·è så ¡steÏ som de ¡vel så ¡befèrè dæñ (= det må være så stille (vejr) det vil, den bævrer alligevel). $Bov. barken af ¨ beweresk ¨ blev tørret og blandet i rugen, der skulle males (jf. bark·brød). HPHansen.BB.56. \ (hertil, med ordspil på bævre·ryste 1:) den Præst ¨ han kund misand (= minsandten) ordentlig jaw Bevveræsk i æ Lejr å wos (= jage bævreesk i leddene på os, dvs. jage skræk i livet på konfirmanderne). *Hards (Noe´Nygård.VV.117). nogle træer, som man kaldte bewerrest eller beweresk (= »bævreryste eller bævreesk). *HPHansen.BB.56.
| bævre | bævre·esp |
| Sidens top | |