bæver·gejl
bævre·esk| bæver·gejl | bævre·esk |
verb._ (v/ß/f/b/w K 4.3; ´er K 6.2:) bevèr NørrejyÌ; bevè/Ábevè, befè /Ábefè Sønderjy (K 1.9)Ç. _ præs.: ´er el. u.end. (K 6.2, K 6.3). _ præt. og ptc.: ´et el. u.end. (K 6.1, K 6.3) alm.; bewèrt $Læsø; også bevèrt, bævèrt MØJy, SønJy´V og spor. i Sydjy.
\ Ìyngre også bævèr, bæwèr; også skrevet *bibre, *bibber spor. i Vends, *bivver spor. i Hards; også be·wèr $Læsø; Çogså skrevet *bivver spor. i SønJy´N, *biffer, *bæffer spor. i SønJy´S.
1) = rigsm. [spredt afhjemlet; syn.: bævre·ryste 1] I det samm begynder æ Hues aa bevver aa wakk (= i det samme begynder husene, dvs. gårdens bygninger, at bævre og vakle). *Aakj.P.98. *Blich.XXIX.185. Grød kan være for "liin", for løs (jf. lin x), saa det "bewrer". Fjends. (hun er) så fied, te hun bevere. MØJy.
2) = skælve, sitre (af kulde, skræk, anstrengelse, vrede etc.) [syn.: bævre·ryste 2] han ¡röstè å ¡bevèrè, èn sku ¡tråw¶ han hå·Û ¡ko·¬ = han ryster og bævrer; man skulle tro, han havde koldfeber. $Bjerre. da han fæk æ Bøss, bæfre han sånt, te e Skå gek ov = da han fik bøssen, rystede han sådan (af nervøsitet), at skuddet gik af. HAlsinger. (JyTid. 17/1 1954). han kjo·r te æ hæj·st kom te¶ å bevèr = han kørte (så hårdt), at hestene kom til at ryste (af anstrengelse). $Vroue. a bløw liig te minn Bien bevveret = jeg blev lige så mine ben rystede (da pigen ikke straks sagde ja til frieriet). PJæger.B.98. (han var) så gal¶ te hans feµèr di bevèrèt = så vred, at hans fingre rystede. SØJy (F.). min ¡hæçj¶è kom ¡ti·Ïè te¶ å ¡bebè = mine hænder kom tidligt til at ryste (af alderdom). $Gosmer. (vbs.:) de slu mæ i bevèrn (= det fik mig til at ryste), udtryk for stor angst. $Vroue. (talemåde:) beßèr som æn blå· fur æ weñ¶ = bævre som et blad for vinden. $Hurup. \ faste forb.: det bævrer i én (af kulde) [spor. i Nørrejy] Er Maden eller Drikken for kold, hedder det (fx): "De lieg fram bevvere imæ!" (= jeg ligefrem ryster). Fjends. _ bævre om/ved/med munden, bævre i (øjen)krogene el. lign. (som tegn på, at gråden er nær) [spor. afhjemlet] (mange) føll sæ hiæl beklæmmt (= følte sig helt beklemt), fek Wand i Ywet, snøftet aa bevvert mæ Munnen (ved præstens tale). *SØJy (JJacobsen.FØ.9). _ bævre med hovedet = ryste med hovedet, af alderdom. *$Fjolde.
| bæver·gejl | bævre·esk |
| Sidens top | |