subst.
[< bære 8]
¡bæ·rªlatèn = den på kant stillede lægte der bærer (tagskægget), der hviler løst på lægten, mens det er bundet på den næstnederste lægte. *SSams.
bære·klæde
bære·løbbære·klædebære·løbbære·klædebære·løb