bære·kjole

bære·lægte

bære·klæde

subst.

[< bære 4; spor. i MØJy´NØ]

= stort sjal (til udendørs brug). Bærklæde, det var strikket i Trekant, og den ene Spids gik ned til Bæltestedet paa Ryggen, og de to andre gik overkors over Brystet og blev bundet paa Ryggen over den første. GaltenH. Forud for Højtiderne gik et Træk af Koner med Poser, Bæreklæder og Kurve og "bad om lidt" (= tiggede, jf. £bede 3). ØLisbjergH.

bære·kjole	bære·lægte
Sidens top