bære·moder
Çbærende| bære·moder | Çbærende |
Se også Çbærende (adj.)
subst. _ med sideformerne bæring, bærel(s), bære, bærme. _ udtale »kort (med noter), jf. også K 1.9, K 4.9; (desuden:) *bø·rèñ $Lødderup; *bærm Ommers´Ø (AarbVet.1955´56.71). _ genus: neutr./fk. (K 7.1) alm.; fem./fk. (K 7.2) NJy. _ afvigende bf.: ´¶è Samsø; ´t $Læsø; bæ·rèt HadsH (MØJy).
\ Ìdog *berle DronninglundH (Rømer.1809); Çdog skrevet *bærring i en kilde fra GaltenH; Èdog skrevet *bæring i to kilder fra hhv. ElboH og GramH (iflg. AarbVet.1955´56.71), *bær på Kolding´egnen; spredt også *bær(re)m; ¢i ´Ø vsa. Ábæ·rèÏs; £også *bærrel Sundeved (én kilde).
[< gammeldansk bærændæ (jf. bære 7); sideformerne er nok i hovedsagen dannet i tilslutning til kendte afledningsendelser (´ing, ´else), men nogle kan muligvis være rester af ældre sms.; spredt i Jyll´S (syd for en linje Ringkøbing´Århus), spor. i Jyll´N; fortrinsvis i ældre kilder; syn.: bør, liv x]
= koens ydre kønsdele (skamlæber, skedens udmunding); undertiden i videre betydning (omfattende livmoder mv.). Kvien (der skulle føde) lå og gav sig, hårlaget var plettet af sved, bærmen opspilet, vandkalven var gået (jf. vand·kalv x). AEsp.L.76. A fek jo da endle Lywet sat i Kowen aa ¨ hai fot en Rebstejh faa hinne Bærild ¨ te hun itt ijen sku skyh Lywet ui = jeg fik jo da endelig livmoderen skubbet på plads i koen (efter en hård fødsel) og havde fået en rebstige sat for dens skedemunding, så den ikke igen skulle skyde livet ud (jf. liv x). MØJy (JyUgeblad.III.79). _ (overført:) han gær å skydder å e Bærrel ¨ dvs. (han er en) langsom person. Haderslev.
| bære·moder | Çbærende |
| Sidens top | |
}){kind=link}