bænk·hammer
bænk·knægt| bænk·hammer | bænk·knægt |
subst.
[< bænk 2.2 (men ofte sat i forb. med bænk 1); Vends, Læsø, spor. i Him; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
= gammeldags brødmaskine (med svær kniv fæstnet til opstander på bræt); jf. AEsp.VO.I.110. Bænkkniven var en alenlang bøgeplanke med en jernopstander nær ved den halvrunde ende, hvori der var et hængsel til en lang, svær kniv med håndtag. Him. Vi ha i (= havde en) Bænkknyv te a skjær Brøj mæ, dej ha Plads i Spiskammere, a så skor di Brøj derue; men hels tyer Navnt på de dæj var berens te a ha Plads i Hønt å Bænki ¨ ve Sien a Majs Plads, så haj ku skjær Brøje (= men ellers tyder navnet på, at den var beregnet til at have plads i »bænkhjørnet ved siden af mandens (dvs. husbonds) plads, så han kunne skære brødet). BørglumH.
| bænk·hammer | bænk·knægt |
| Sidens top | |