bænk·kniv

bænk·spån

bænk·knægt

subst.

[< bænk 1]

= lodret endestykke på bænk. bæµkknæjt = bænkeende. *Hards´NV (HPHansen.Opt.). Denne Bænks Endestykke, "Bænkeknægten", naar næsten til Loftet. *MØJy (AarbAarh.1927.81).

bænk·kniv	bænk·spån
Sidens top