Çbændebænde·gal

Se også Ìbænde (subst.), Çbænde (subst.)

Èbænde

verb. _ med sideformen bænge. _ bæñ· Thy´S (vsa. bæ÷ñ), Mors; (tryksvagt:) biñ SVJy´V og ´S, SønJy´NV. _ præs.: ´er (K 6.2); skrevet *bind’er GramH (SønJy´N); skrevet *bænge KærH (ØSønJy). _ ptc.: bæñ¶ MorsNH.

[vel < vestnordisk benda (= bøje, vride); jf. NoOrdb. benda 4 (= kile, klemme)]

_ kun i flg. forb.: bænde på sig = presse på (om en fødende ko, når den understøtter veerne) [spredt i Thy´S og på Mors] Når man hjælper ved en kalvefødsel, trækker man i kalven, når koen bænner på sig. RefsH. _ bænde ¡på = d.s. [spredt i SVJy, spor. i SønJy] (overført:) når det er stærkt solskin (siger man:) idaw bind’er et å æ koen (= sætter det godt skub i kornets vækst). GramH.

Çbændebænde·gal
Sidens top