Ìbænd

Ìbænde

Se også Ìbænd (subst.)

Çbænd

adj. _ bæ¿ñ/bæ¿n (K 4.4) alm.; bæñ¶ Røjkjær.Opt.

[vist opr. ptc. til vestnordisk benda (= bøje, vride); jf. Ìbænd og svensk dialekt bänna (= være parringslysten); MØJy´M (med nabosogne af Ommers´V), spor. i øvrige Midtjy; se kort; syn.: gel]

Tæt afhjemlet

= parringslysten (især om hunhund, spor. også om kat). Horsens (NVDorph.1833). (om avl af jagthunde:) saa slippe Man den udvalgte Han til hende (dvs. ind til tæven), dog ikke førend hun har været bend (løbsk) et Par Dage. Blich.XVIII.23. hun ær såm æn bæñ¶ huñ¶, om en Pige der er meget avlelysten. Hards (Røjkjær.Opt.).

Ìbænd	Ìbænde
Sidens top