bælte
bælte·sted| bælte | bælte·sted |
adj. _ med sideformen bæltet. _ bæ¬tèrè alm.; *bæltet Hagerup.Angel.6 (samt enkelte andre kilder).
[< bælte 3; spredt i SønJy (±NØ, ± Als, ±Sundeved), spor. i Sydjy og Angel, desuden én kilde fra MØJy´N]
= tværstribet (mht. farve el. struktur); især om vævet stof el. strikketøj. de tøj æ grem bæltere, æ troer haaer et vat a den sa’m egt fare = det tøj er grimt stribet, trådene har ikke været af den samme ægte farve. SVJy. strikketøj blev bælteret, når garnet ikke havde samme tykkelse. ØSønJy. _ (i videre anvendelse:) Markerne var bæltet, paa Grund af ujævn Udstrøning af Kunstgødning. VSønJy.
| bælte | bælte·sted |
| Sidens top | |