bæls·knægt
bælte| bæls·knægt | bælte |
subst.
[< bæls 1]
Bælsen skulde (ved høslæt) skyde Høet sammen med en Bælsrive (stærk og kluntet) samt køre det hen, hvor det skulle strøs ud (til tørring). *Lars.Ordb.331f. Dersom der på enden af (rivens) træstang var en tværgående pind, var den beregnet til 2 drenge og blev kaldt en belsryv. *Him´Ø. \ også kaldt: bæls·piner, bælsdrengens skræk (i spøg, pga. denne rivetypes tyngde) [spor. i Vends]
| bæls·knægt | bælte |
| Sidens top | |