Çbælg·fuldbælg·mørk

bælg·holde

verb.

[< Ìbælg 2; spor. på Als]

= holde tæt ind til kroppen, holde godt fast i noget. æ hæ ¡bælleholden hind = jeg har holdt hende tæt ind til mig. AlsOrdsaml.37. Da han va kommen i Sæing, ho den håbbe som en Halmresde, så han ho måt lech å bæll haa’el sæj = da han (dvs. en skrækslagen mand) var kommet i seng, havde den hoppet som en halmryster, så han havde måttet ligge og bælgholde sig. Als´S.

Çbælg·fuldbælg·mørk
Sidens top