![]() | ![]() |
Se også Ìbælg·fuld (subst.)
adj. _ formentlig med stærktryk på begge led ¡bælg¡fuld. _ 1.sms.led: (l/Ï K 4.8:) bælè´ alm.; bæl·´ $Voldby.
[jf. Èbælg´]
1) = fuld til randen (om spand, kar etc.) [spredt i Vestjy, SønJy´N og ´V, spor. i Østjy´N og ´S, NØDjurs, Als og på Sundeved] PKMadsen.Opt. _ (overført:) bælgfuld, om en der har forspist sig. SønJy. bælfuld eller bællefuld ¨ = meget tyk. Outzen.
2) = stærkt beruset; døddrukken. *HostrupD.II.1.62.
![]() | ![]() |
Sidens top |