bæh·lam
bæk·blomme| bæh·lam | bæk·blomme |
subst. _ bæk alm.; bÉk NVJy. _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ plur.: bæ÷k Vends (også bækèr Vends´S); bækèr/bækè (K 6.2) Han, Him´Ø, Ommers, SDjurs, LBælt, ØSønJy´NØ, Fjolde, (yngre?) sideform i NDjurs, MØJy og Bjerre; bɧk NVJy; bæ§k øvrige Vestjy (K 1.4)Ì; bækiÇ NDjurs, MØJy, SSamsø og Bjerre; Ábæk SønJy´SØ (jf. K 1.4).
\ Ì også bæ§kè, bæ§ki Bjerre; Çspredt også bækjè
[alm. (på Læsø dog kun kendt som sidsteled i stedn.); syn.: strøm]
= rigsm. _ (i vejrregler:) næ¿è ¡so¿Ïèn gjæ ¡ne¿è i èn ¡bæk så stæ èn ¡åp i èn ¡sæk = når solen går ned i en bæk, så står den op i en sæk (dvs. hvis solen går ned i en skybanke, eller den er sløret af dis, når den går ned, bliver det regnvejr den følgende dag). $Gosmer. væn dæñ hæµè mæ è ¡sæk så gi· è ræ·n i è ¡bæk = når den (dvs. månen) hænger med sækken, så giver det regn i bækken. Als.
| bæh·lam | bæk·blomme |
| Sidens top | |