bæh·får
bæk| bæh·får | bæk |
subst.
[< Çbæh 1]
1) = får, lam [spredt afhjemlet; barnesprog] ¡hwa ¡sej¶è di smo¿ ¡bæ·Ïam¶, ¡sn嬶 = hvad siger de små lam, lille »snold (dvs. skat). $Gosmer. \ (også:) som lokkeråb til får og lam [spredt afhjemlet] Vistoft.ca.1825.
2) = barnlig, naiv person [spor. afhjemlet] Han ær èt Bæ·la¶m, han la sæ old¶teµ¶ gefold· = han er et bæhlam, han lader sig alting byde. HostrupD.II.1.60.
| bæh·får | bæk |
| Sidens top | |