Çbås´
båse| Çbås´ | båse |
subst. _ el. (med tryksvagt 2.sms.led) ¡bås®dør (med tab af længde og/eller stød).
[< Ìbås 2; Sønderjy (±NØ, ± Als og Sundeved), spor. i SVJy; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
= stalddør; som regel en dobbeltdør, hvor øvre og nedre del kan åbnes hver for sig. han stær å h浶e åwè æ bå·sdör (= han står og hænger over båsdøren), får intet bestilt. $Aventoft. de æ væl e ¡Bö¶n, dæ lechè Kla¡bu·nis, så bo·chè di å è ¡Bå·sdèr = det er vel børnene, der leger »klafonnes; så hamrer de (med hænderne) på båsdøren. HostrupD.II.1.49. \ (også, spøgende:) om gylp i bukser [spor. i VSønJy] Havde man glem at knappe gulpen, fik man at vide: do ha è ¡bo·sdör¶ stañèn ¡o·fèn (= du har stalddøren stående åben). TønderH.
| Çbås´ | båse |
| Sidens top | |