Ìbåre
båre·ager| Ìbåre | båre·ager |
Se også Ìbåre (subst.)
subst. _ el. (opfattet som plur.) bårer. _ bo·rÌ _ genus: fem./fk. (K 7.2)Ç. _ plur.: bo·rèr/bo·rè (K 6.2) alm.; bo·dèr spor. i Him; borèr/borè (K 6.2) VHanH (dog bòrèr $Lild); bårè MØJy´N, sideform i $Voldby; *borr(er) MVJy´N og ´V; også skrevet *bårde(r), *borde(r). _ afvigende bf.: også bo·rèn Vends; bo·dèn spor. i Him.
\ Ìsing. kun med sikkerhed anvendt i forb. i båre samt i betydning 2; Çkun oplyst fra få kilder.
[former med ´å´ stammer muligvis fra sms. båre·ager, båre·jord (hvor forleddet da opfattes som Èbar´)]
1) = ager, udlagt til græs som led i alm. sædskifte (i reglen 3_5 år); i nyere tid ligefrem tilsået med græs (og kløver) [1631´32: (plur.) baarder (HvetboTingb., jf. JyStud.115); opr. < Çbar; NJy (± Læsø), NVJy, hovedparten af MØJy og Ommers´Ø, spredt i Hards´SV, spor. i øvrige Nørrejy (og her fortrinsvis i ældre kilder, i Sydjy´S endda udelukkende i disse); se kort; syn.: båre·ager]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
Jorden ligger sædvanlig som bo·rèr ¨ i 4 Aar, det »brakker det femte, og dernæst giver det 4 Kjærve (= 4 års kornafgrøder). $Lødderup. nytj boorer (= første års græsmark), med kløver i, blev slået til hø, derefter afgræsset; gammel boorer (= andet og tredje års græsmark) ¨ afgræssedes straks fra foråret af. AEsp.VO.I.116. Foeren di skul ju nøves mæ de rengest Grejs, trii Os Borer ¨ Kallen skul ju løw leet beer, di bløw sat uk i Kløveren = fårene de skulle jo nøjes med det ringeste græs, (dvs. på) tre år gamle bårer; kalvene skulle jo leve lidt bedre, de blev sat ud på kløveren (på førsteårs bårerne; jf. fåre·bårer, ko·bårer). Vends. (overført, i talemåde:) tøire paa sine egne Baarer = passe sine egne sager. Vends (Melsen.1811). _ (i NVJy (± Thy´N), Østjy´M og MVJy´SV anvendes ordet fortrinsvis om ældre græsmarker, idet første og evt. andetårs græsmarker har særlige navne, fx nyland x, nylling x, ny »kløver:) Det første Aar (en mark var udlagt til græs) kom der især en Del Rødgræs (jf. betydning 3 ndf.), som man kaldte Nyllinger. Andet Aars Græs kaldte man æ Skiñ·borèr, tredie og følgende Aar talte man om æ Borèr eller æ gam·l Aw·èr. HammerumH (StudierDahlerup.40). ¡bo·rèr ¨ ¡de wa Ûa ¡Ûæ·r, è ¡grÉs¡tÒr¶è ¨ di blÒw stokèn ¡å¿ = bårerne, det var da der græstørvene blev stukket af (jf. dige·tørv). $Torsted. go it diè å wap po ¡markªvej¶èn, kåm ¡hièªråp å bo·rèn, ¡hiè ræ miè ta¿èt = gå ikke der og »vap på markvejen, kom herop på bårerne, her er mere tørt. $Hundslund. _ (omvendt bruges ordet i Him og MVJy´N fortrinsvis om nylagt græsmark:) Før kaldtes første Aars Græsmark ¨ Boderne ¨ og her bestod Græsvæksten næsten udelukkende af røde Syrer (= rødknæ, jf. betydning 3 ndf.) og vild Stedmoderblomst. ABak.Ravnkilde.8. \ faste forb.: gro/gå i båre (om ager). En Ager siges at gaae i Baarer, naar Ukrud qvæler Sæden. *Vends (Milling.1829). de growè i ¡bo·r ¡få ham ¨ kan siges, hvis en Mand ikke kan passe sin Jord. _ no· èt growt i ¡bo·r = nu er Græsmarken fuld af Vildgræs og Sener. Meddeleren opfatter bo·r som Sg. til bårè. *$Houlbjerg. _ ligge i båre = være udlagt som græsmark [spor. i Østjy] Gejlager.NHF.87. _ lægge bårer se lægge x.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = ager; jf. hoved·båre, rug·båre. I de ældre kilder fra Læsø bruges båre ¨ tilsyneladende synonymt med ager ¨ Samtlige mere regelmæssige stykker af den dyrkede mark er (med eks. i opgørelse fra 1712) bårer ¨ uden hensyn til, om de var oppe (= i alm. drift) eller udlagt til græs. *AarbVends.1980.32ff.
3) = (planten) rødknæ el. rødgræs (vildtvoksende på bårer i betydning 1, jf. JLange.ODP.II.490 samt citat ovf.) *SlaugsH (SVJy; iflg. Sgr.V.71). \ (muligvis også) = (den beslægtede) almindelig syre. *Sall (JLange.ODP.II.487).
| Ìbåre | båre·ager |
| Sidens top | |