båling
Çbånd´| båling | Çbånd´ |
Se også Çbånd´ (sms.led)
subst. _ udtale »kort (med noter), jf. også K 1.1, K 4.4. _ som 1.sms.led: se Çbånd´. _ genus: neutr./fk. (K 7.1). _ afvigende bf.: bò¿ñtj Vends; bån¶t $Læsø; bo¿ñt $Houlbjerg; også bu¶ènt $Vorning. _ plur.: u.end. alm.; også (ældre) bo·ñ Sydjy, SønJy´V, spor. i Midtjy´Ø; også (ældre)Ábå·ñ ØSønJy´S; også (i betydning 8) bo¿ñèr $Lødderup. _ afvigende bf. plur.: båj¶èn Vends; buçj¶èn spor. i Him´SV (K 4.4).
\ Ìdog bo¿j KærH´Ø; for flere detaljer (inkl. Læsø), se AEsp.Nordjysk.I.205; Çogså buç¿j, boç¿j; nogle gode kilder har ´n i stedet for regelret ´ñ; Èvsa. yngre bo¿ñ $Vroue; spec. i Fjends og MØJy´SV noterer mange kilder ´n i stedet for regelret ´ñ
[mht. u¶è/u¿ jf. Dialektstudier.III.50]
1) = snor mv. brugt til at binde med [spor. afhjemlet] \ (spec., i plur.) = snore, hvormed »fodtræerne i en væv er ophængt i »skelstokkene; jf. DF.XVII.12+39 (med ill.). *Vends.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = reb, tov [spor. i SønJy´V (inkl. Fanø) og Vends (hér som 2.sms.led); syn.: drage·bånd, sten·bånd] å træk vañ· åp (med) èn spañ· i èt bå·ñ = at trække vand op (af brønden) med en spand i et reb. $Rømø. \ (spec.) = »rørebånd x [fiskersprog] *Thy´N.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = tøjstrimmel, »bændel mv. (fx forklæde·bånd, hose·bånd, hår·bånd) [spredt afhjemlet] æn snow¶èÛ bo¿n (= et snoet bånd) af Uldgarn brugtes til at sømme i Kjolen forneden. Mors. ¡hwi¿ ¡kap mè ¡re· ¡bu¶èñ = hvid kappe med røde bånd (brugt som dåbshue). $NSamsø.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = bånd af strå mv.
4.1) = halmbånd til ombinding af kornneg, »kærve, halmknipper mv. (fx kærve·bånd x, neg·bånd x) [syn.: sime x, vase x] (til bygneg anvendtes helst) snow¶è bo¿n (= snoet bånd), der ganske vist tog vel lang tid at lave, men ¨ holdt bedre end båndet med knude, og kornet blev hurtigere tørt. MØJy. Kun til at binde Byg sammen med (nemlig 3 neg pr. kærv) bruges "Baanj" (Baand), som laves "aa Rowtag" (= af rug´langhalm) og knyttes sammen ved en "Drawknu" (= »drageknude), ellers binder man det øvrige Korn med dets egne Straa. Vends. (fremstilling af bånd:) Man tog en »Lok af den længste Halm, delte den i 2 og bandt Topenderne sammen med en Knude; når Knuden var trukken med Fingrene, blev "æ Buen" (= båndet) strammet enten over Knæene eller over Skuldrene. Fjends. (på regnvejrsdage) sku æ Kael ui i e Lai helle Boes aa lav Boend. Stuerikke Staek a Boen = skulle karlene ud i laden eller stalden og lave (halm)bånd, store stakke af bånd. SønJy. Naar der skulde laves Baand, kom hele Mandskabet ¨ ind i Laden og satte sig i 2 Rækker over for hinanden. ØH.1944.19f. næ¿r de blÒw ku·èrwÉj¶èr, kam bo¿ñèn i uw¶n, å o ste i mark skul· di fòr¶ å beñ· = når det blev kornvejr (dvs. vejr til at køre korn hjem), kom båndene i vognen, og af sted i marken skulle man for at binde (nemlig neg sammen til kærve). Kvolsgaard.L.56. \ faste forb. med adj.: falsk bånd = snoet bånd (jf. ovf.) [spor. i SVJy] _ tysk bånd = bånd bundet af to længder strå [spredt i MØJy; spor. i Ommers] ¡tysk ¡bå¶èn (kaldes bånd af) to ved toppene sammensnoede lokker (strå), til byg og havre. MØJy. AlbDam.NB.386f. _ svensk bånd = bånd af to længder strå, sammenbundet på anden måde end tysk bånd [spor. i Vends og Djurs] AEsp.VO.IV.115f.+218. \ faste forb. med verb.: gro i båndet se gro 4.2. _ gøre ¡bånd = lave halmbånd (til kortstråede neg eller til kærve) [spredt i NJy, Vestjy og SønJy] (de sad i stalden og) gø ¡bå¿ñ i· ¡høst veñ¶èr de vo ¡sæÏè ¡væ·r = lavede halmbånd i høsten, når det var dårligt vejr. $Vodder. _ gøre bånd på rugen = binde rugneg med strå af det netop høstede. *$Lødderup. _ kaste ¡bånd = forpligte nogen ved at kaste negbånd foran vedkommende [jf. Ìbinde 10] kommer en fremmed tilstede, mens der høstes korn, kan »binderen "kaste bånd" for ham, han må så løse sig med brændevin. *Vestjy (F.). _ (overført:) lægge/slå (noget) i bånd = lægge (arbejde mv.) i fast ramme, planlægge klogt; aftale [spredt i Vestjy] han be¡stÉlèr ¡itj så ¡mÒj¶ ¡si¿l, mèn han æ ¡gu¿ ¡te¿ å le© èÛ i ¡bo¿ñ = han bestiller ikke så meget selv, men han er god til at lægge en fast plan for arbejdet og få det gennemført. $Torsted. sö¿n wa è lå i bu¶èn får mæ (= sådan var det lagt i bånd for mig), dvs. sådan blev grænserne bestemt for mit livsforløb. $Vroue. di slu et stærk i bo¿ñ (= de slog det stærkt i bånd), dvs. gjorde fast aftale derom. Hards (F.). (talemåde:) Godt lo i Boend er hal bonden = godt lagt i bånd er halvt bundet. SVJy. _ (hertil muligvis:) kjæ¿n o æ Bo¿ñ (= kendt på båndet), dvs. hjemmevant. *SlaugsH (SVJy). _ slå ¡bånd = lave bånd af rughalm til hørbundter. *Angel. _ svinde fra båndet se svinde x.
4.2) = bånd af forskellige siv´arters blade (til ombinding af tagrørsknipper og kornneg) [spor. i Thy og SønJy´SV] »Istag blev ¨ sammenbundet med baand, som vi lavede af "flig" (jf. Ìflæg 1) ¨ der blev vejret og siden snoet. SJyMSkr.1935´36.153. (nogle bandt) æ Boen ¨ a Rovtak, men de va faa styu, Pækboen va moi mee behakele = (kærve)båndene af ruglanghalm, men det var for stift, bånd af »pæk var meget mere behageligt. SlogsH.
Forrige betydning - Næste betydning
5) = forbindelsesrem mellem »handel og »slagel på plejl (jf. plejl·bånd) [spor. i NJy] DF.XIII.51+57. AEsp.VO.
Forrige betydning - Næste betydning
6) = ring, gjord omkring trækar, tønde mv. [spor. afhjemlet] æ ¡bå·ñ språµ a æ ÁbaÏè = Gjorden sprang af Baljen. $Bov. æ bo¿ñ war blåµ·k = båndene var blanke (nemlig jernbåndene på malkespande af træ). $Ræhr. bå·ñ om æ nåw = bånd omkring (hjul)navet. $Løgumkloster.
Forrige betydning - Næste betydning
7) = lag, stribe tækkehalm, der i tagets længde bindes til én lægte [spredt i NJy, MVJy og MVJy, spor. i NØJy og MØJy; syn.: bind 5, ovs·bånd] wi lòò¶ 33 bòò¶j på hwa¶ tagsij = vi lagde 33 striber tækkehalm på hver tagside. AEsp.VO. (tækkeren syr) mæ ¡tæ§kªgå¿r ¨ åm hwæ¿(r) bo¿n = med »tækkegarn om hvert lag tækkehalm. Skyum.Mors.I.26 (med ill.). Almindelig brugt var det at lægge hverandet lag _ bo¿ñ _ af halm, hverandet af lyng. $Vroue. \ faste forb.: gå (et antal) bånd = påbinde, tække med (så mange) lag tækkehalm [spor. i Midtjy´N] hu manè bo¿ñ hår i go¿n = hvor mange bånd har I gået. $Tvis. _ lægge i bånd = lægge et lag tækkehalm parat til påbinding [spor. i Hards] HPHansen.Opt.
Forrige betydning - Næste betydning
8) vedr. vævning (jf. også betydning 1).
8.1) = bredde, tykkelse af afsnit af »trendegarnet i en væv [spor. i NJy og på Samsø] Hansteen.ca.1825. (ved trending) vandt man ¨ frem og tilbage saa længe til Strengen var tyk nok. Strengens Tykkelse blev angivet i Baand. ¨ Et Baand udgjorde 120 Traade af Trendegarnet. Vends.
8.2) = afsnit af »rørpinde i »væveskede; formentlig 20 el. 30 i hvert afsnit (jf. DF.XVII.35ff.). Imellem Afsatserne kaldes Samlingen af Rørpindene båç¿j. *$Tolstrup.
Forrige betydning - Næste betydning
9) = tværtræ, skråstiver mv. mellem to stykker tømmer i bygningskonstruktion; oftest i sms. hane·bånd, skrå·bånd etc. [spredt i NJy og NVJy, spor. i øvrige Jyll] e Bòj (er) gjerne et Skraatræ der fæstes paa »Stolpe og »Rem eller på Stolpe og Bjælke for at stivne (= afstive) Sammenføiningen. $Tise. Baand i Bindingsværk bruges ¨ i »Udskud, hvor de ligge vandret over, tæt under Remmen. $Lødderup.
10) = pølse; kun i sms. som ister·bånd, lunge·bånd [vel < Ìbinde 1 (idet pølsens indhold er "bundet", dvs. holdt på plads, af den omgivende tarm); spor. i SønJy]
| båling | Çbånd´ |
| Sidens top | |
}){kind=link}