bål·højÌbånd

båling

subst. _ a) trykstærke former: bu·lèµ alm.; bo·lèµ $Tolstrup. _ b) tryksvage former (i forb. ®båling ¡ild, jf. betydning 1 og 3): *bolèµ, *bålèµ Vends. _ genus: mask. _ plur. : ´er (K 6.2).

[< bål]

 Næste betydning

1) = bål [spredt i Vends´V, spor. i Vends´Ø; syn.: blus 3] så ga haçn sæ te å teçn i¬¶ åp å joor i ræjti stu¿è buuleµ = så gav han sig til at tænde ild op og lavede et rigtig stort bål. Krist.JyF.IX.264. Der er sytten Bulinger. A har talt dem (sagt om andre hyrders bål). ACAnd.HD.12. \ også kaldt: ®båling ¡ild. (hyrdedrengene) laa omkring i Bueling Ild (= et bål) med no stjægt Patætter (= nogle stegte kartofler). *Thise.LS.II.253.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = stærk varme [spor. i Vends] hwette i buling I hòò¶r! = sikken et bål I har (kan siges, når man kommer ind i en stue med stærk kakkelovnsvarme). AEsp.VO.

 Forrige betydning

3) ®båling ¡ild = mængde, portion af brændende (el. brændbart) materiale [spredt i Vends´SV og ØHanH, spor. i Vends´Ø; syn.: bål 2] den glødende rest af brændslet, som ragedes ud fra den murede bagerovn før brødet stilledes ind, benævntes bolling. KærH.

bål·højÌbånd
Sidens top