![]() | ![]() |
subst. _ el. (i to ord) avet side (dominerende i Østjy´M, fx den avede side).
[< avet 2; Nordjy og Hards´N, spor. i Østjy´M; se kort]
![]() | ![]() |
= vrangside; inderside; bagside; den forkerte side. KSelskSkr.V.132. Moderen lagde sig paa Knæerne, tørrede hende med Avedsiden af sit Skørt. Skjoldb.RF.I.65. tarme blev vendt med ¡å·ªsij·n udad, inden de blev brugt til pølse. AEsp.Læsø. Saadanne Herrer som Fuldmægtigen er ikke nemme at nappes med, især naar én selv er paa Avedsiden af Lov og Ret. Staun.UD.201. (han) kløjj Kallen ved Haall, aa di jo Jenjaal ved aa slek Rasmus aapaa Avsinn = han kløede kalvene ved halen, og de gjorde gengæld ved at slikke Rasmus på avetsiden (dvs. bagdelen). Thise.LS.I.163. (overført:) Være paa Avedsiden af noget: ikke have det rette Greb paa (det pågældende). Milling.1829. _ (talemåder:) Di æ blÒwèn om·wæñ¶tj, å aw·sin æ wæñtj uk å dæm (= de er blevet omvendt, og vrangen er vendt ud af dem), sagde en Mand om dem, der "omvendtes" af Sekterne og indre Mission. $Børglum. Ras va no ¨ reite saan en Stønnis, allyvl haad han en gu Faastand, men han sled en somti i den aut Si = Rasmus var nu rigtig sådan en gammel støder, alligevel havde han en god forstand, men han sled den sommetider på den forkerte side. Laurb.RH.3. \ (også, overført:) om sindstilstand. han wæñèr nåk è awèÛ ªsi· ¡úÛ i ¡då¿ = han vender nok den forkerte side ud i dag, er gnaven, urimelig. $Torsted. I to¶w er wal entj kommen på awsijn å hwò¡ajjer? (= I to er vel ikke kommet på avetsiden af hinanden), dvs. blevet uvenner? AEsp.VO.
![]() | ![]() |
Sidens top |