ast·længs
ast·pisker| ast·længs | ast·pisker |
adj.
[ca. 1600: æstløss, erstløss (= haleløs; som skældsord) (Ranch.KSH.83+117); < Ìast; spredt i Hards´S og SVJy´N, spor. i øvrige Nørrejy syd for Limfjorden]
= rastløs, utålmodig.
| ast·længs | ast·pisker |
| Sidens top | |