astle

ast·løs

ast·længs

adv. _ *as´, *a·s´, *asè´, atslèµs Fjolde; *ahslòjns Angel.

[< Ìast; spor. i SSlesv; forældet]

_ kun i flg. forb.: gå ¡astlængs = gå baglæns, gå tilbage. (talemåde:) Han gik arslængs ud af Töjet (egentlig om Hesten og Seletøjet), skjemtende ¨ om den, som går fra Hus og Gård. Hagerup.Angel.4. Kok.Ordspr.165. dæn hañèl (= den handel) gik aslèµs = tilbage. Fjolde.

astle	ast·løs
Sidens top