Ìast

Èast´

Se også Ìast (subst.), Èast´ (sms.led)

Çast

adj. _ med sideformen æst. _ a¿st Vends; æ¿st Him (vsa. a¿st (F.)).

[muligvis beslægtet med vestnordisk ást (= kærlighed); spredt i ældre kilder fra Vends (±S) og Him´NV; syn.: alang, Çang, ast·gal]

= opsat på, ivrig efter; længselsfuld efter; forelsket i. Hun er saa ast for at komme til Marked, som et væddergalt Faar. Melsen.1811. Hai æ saa mø ahst ætter Brævven = han har en gevaldig lyst til brændevin. HornsH. "æn ær så a¶st ætter Mowren" (= det er så ast efter moderen) siges om Barn eller Lam.Vends (Røjkjær.Opt.). (som adv.:) a¿st wÉñtj = kærlig vendt, d. e. længselsfuld efter, som efter en pige. Vends (F.).

Ìast	Èast´
Sidens top