assie
Çast| assie | Çast |
Se også Çast (adj.), Èast´ (sms.led)
subst. _ med sideformerne as, ask, æst, øs, øst, ås. _ udtale »kort (med noter), jf. også K 1.1; også å·sènÌÌ Als (kun i forb. slå åsen over hoved, jf. betydning 1 slutn.). _ som 1.sms.led: se Èast´. _ genus: fem./fk. (K 7.2) alm.; også neutr. spor. i Vends. _ plur.: a·st MØJy; æ·st SVJy; ö·st $Agerskov, $Vodder, $Brarup; *a·tsèr Fjolde.
\ Ìogså (som rimord i talemåde, jf. ndf.) å¿st; Çjf. Baa·r´Ast (= bar ast) Schade.172; Èi Him´N og ´Ø også *aesk; ¢også å¿st, a¿st spredt i Hards´S og SVJy´N; £også aj¶s spor. i MØJy´Ø; Àdog a¿s $Voldby; Îogså a¿s spredt i MØJy´S og SØJy´N; også a¿s Fanø; også å¿st SVJy´SØ; {spor. også å·s; }også ø¿s/ø·s spor. i ´Ø; Ì°også a(·)tsch, a·s; ÌÌmuligvis < *ast´ende.
[1614: ast Ribe (Grønlund.HE.63); 1623: æst Fjends (JySaml.3Rk.VI.362); jf. ODS. Ars, ØMO. ars]
1) = bagdel, røv, rumpe [Midtjy (± Djurs´Ø, men inkl. Thy´S, Sall og Fjends´N), Syd- og Sønderjy, spredt i Vends (±SV) og NØJy, spor. i øvrige Jyll; se kort; fortrinsvis i ældre kilder]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
jeg maa nok sige Rumpe, men ei Ast, ei heller Røv. Plesner.1807. De lidt mere kultiverede sagde "æ Øst" om bagdelen. Sagde man røv, var man allerede halvt uanstændig. NBAnd.Aventoft.95. hon svart tebag, te hon för vild ser å hind As å spind Skagblåe, såm hon vil ha ham = hun svarede tilbage, at hun før ville sidde på sin bag og spinde »skageblår, end hun ville have ham. JMads.Hanved.65. Til børnene: Hvinne do it vil væ gild, fæ do noue i e ø·st = når du ikke vil være artig (jf. Ìgild 2), får du nogen (slag) i enden. SlogsH (SønJy). så faldt han ¨ mæ æ nejs i æ jord å æ øst ad æ vær (= med næsen i jorden og enden i vejret). FrøsH (SønJy). (overført:) èn ¡ny· ¡a·s (væn de va i ¡søñè) = en ny bukseende (blev syet i), når det (dvs. den gamle) var i stykker. HusbyH (Angel). (som skældsord:) "Han er retten (= rigtig) en doven Æst" eller "Gaa væk, din fuld Æst". SVJy. _ (vejrregel:) Hva dæ komme aap i Maaes, De stappe Apriel i si Aaes = hvad der kommer op (dvs. spirer) i marts, det stopper april i sin ast (dvs. det går ud i april). Aakj.JF.14. _ (i talrige talemåder, med varianter, fx:) Saa fæjl wi aalsammel noue (= noget), enten i Röw helle Ast, naar nogen mangler noget eller lignende. SSams.I.155. De brasker som baar Ast i en oven Dar = det er så iøjnefaldende som en bar røv i en åben dør. SVJy. De er inne Sag, aa løf øvver æ Eeld mæ anden Mands Øst = det er ingen Sag, at løbe over Ilden med en anden Mands Rumpe. NHanssen.1848. bliver man let stødt er man "kort for æ Hoi aa plat for ær As, lisom di Jyllands Grihs" (= kort for hovedet og bred om bagen, ligesom de jyske grise). Feilb.FH.17, jf. Kok.Ordspr.157. De é it olti só, te di Små ska kryf di Stu·r’ i ær As = det er ikke altid sagt (dvs. givet), at de små skal krybe de store i røven (dvs. krybe for de store). Hagerup.Angel.178. (han er) iñt’ o e ø·st fo¬èn = den Mand er ikke tabt bag (af) en Vogn. $Aventoft. det var ¡i m¶i (= i min) ¡a¿st å ¡a m¶ i (= af min) a¿st med dem = de var så ovenud gode venner _ også om venskaber der gik i stykker, efter at man havde været pot og pande. Fanø. Afvisende Svar på urimelige eller nærgående Spörgsmål: "Gå til Helved med din bare Ars, så brænder du inte dine Bokse (= bukser). Kok.Ordspr.152. \ (spec.:) slå åsen over (æ) hoved (el.) over¡kuld = slå kolbøtte(r); jf. JyStud.43 [mht. endelsen ´èn synes denne en indlånt bf., jf. DSt.1920.72, eller der ligger en sms. bag: *ars´ende; spredt på Als] hon kå ¡å·nlè slo ¡å·sèn öwè è ¡ho·j (det hedder ellers e å·s) = hun kan ordentlig slå kolbøtter. $Als. Vi ho hjem en stua Gresplet, vo en ku lich å slo Krach å Aasen øverkold = vi havde hjemme en stor græsplæne, hvor man kunne lege og slå »krage og kolbøtter. HAlsinger. (JyTid. 1/8 1954).
2) i overført betydning.
2.1) = indtørret blomst på æble el. pære; kernehus, æbleskrog [spor. i Østjy, desuden Hagerup.Angel.4; syn.: Çfis, krage·ast]
2.2) = rodende af neg [spor. i Sønderjy]
2.3) = grydebund. *Fanø.
| assie | Çast |
| Sidens top | |
}){kind=link}